Er du udsat for vold?

Spørgsmål du kan stille dig selv eller en du mistænker er udsat for vold:

  • Bliver du kritiseret og nedgjort?
  • Får du overskredet sine grænser?
  • Bliver du ydmyget?
  • Bliver du truet?
  • Får du tjekket og kontrolleret din mobiltelefon eller beskeder på sociale medier?
  • Siger din kæreste at du ikke må være sammen med andre end ham/hende?
  • Kan det give problemer hvis du går ud med dine venner?
  • Bliver du overtalt til at dyrke sex, selvom du ikke har lyst?
  • Føler du dig forfulgt eller overvåget?
  • Bliver du skubbet, holdt fast, slået eller sparket?
  • Får du ødelagt nogle af dine ejendele?
  • Må du ikke bestemme over dine egne penge?
  • Får du sendt private fotos rundt på sms eller offentliggjort på nettet uden din tilladelse?
  • Bliver du kontrolleret?
  • Bliver du presset til at gøre ting du egentlig ikke har lyst til?
  • Bliver dit barn rusket, truet, straffet eller ignoreret?

Normalt at være i tvivl

Vold i nære relationer kan ramme alle. Alle – uanset alder, race, religion, seksuel orientering, køn og indkomstniveau. Mange tænker, at vold kun er noget fysisk. Men vold kan tage mange former, og i nogle familier kan der være flere voldsformer, som fysisk voldpsykisk voldseksuel voldøkonomisk vold eller andre former for vold, på spil på samme tid.

Mange tænker, at vold kun er noget fysisk. Men vold er mere end et blåt øje. Det har mange ansigter, hvoraf nogle er mere usynlige end andre, og det kan derfor være diffust at forholde sig til, om man er udsat for vold. Er du i tvivl? Det er helt normalt!

Det farlige ved volden er, at den, der er udsat, mister sit selvværd og i mange tilfælde begynder at tvivle på egen intuition. Mange kvinder udvikler endvidere en dyb skamfuldhed og indre tvivl på deres evne til at indgå i et sundt parforhold. Fordi deres partner, eller nære familiemedlem, vender verden på hovedet, håner dem, og fortæller dem, de er forkerte og ikke er noget værd, kan de begynde at tvivle på, om de overhovedet kan stole på deres tanker, følelser og oplevelser.

Hvis du er i den type relation, og du har svært ved at mærke, hvad der er op eller ned, er det vigtigt, du får etableret kontakt til den ydre verden og fortæller, hvad der foregår. Ring til os, og får hjælp til at handle på volden!

Du kan ringe til Svendborg Krisecenter døgnet rundt:

3022 3525

Kontaktoplysninger

Forstander for Svendborg Krisecenter:
Dorte Smedegaard

Hovednummer: 3022 3525

Bobjergvej 29
5771 Stenstrup

Der er mulighed for afhentning i Svendborg, Odense eller omegn.

Email: kontakt@svendborgkrisecenter.dk

Links

Lev Uden Vold


Mødrehjælpen


Center for Voldtægtsofre


Etnisk Ung


Dansk Stalking Center


LOKK